Vælg dit sprog



Hvis man udleder husspildevand til et vandløb eller en sø, der er for højt belastet i forhold til den vandkvalitet, der er fastsat i regionplanen kan man indenfor overskuelig tid bliver mødt med et krav fra kommunen om en forbedret rensning. Vi i Udviklingsafdelingen på Sydjysk Universitetscenter blev gjort opmærksom på denne problemstilling af formanden for Landdistrikternes fællesråd allerede i starten af 1995, hvor vi begyndte nogle undersøgelser for at se, om der kunne udvikles en løsning, hvor man helt kunne undgå at belaste omgivelserne og hvor anlægget tilmed kunne bidrage med en brugbar biomasse. Det var også målet at udvikle en billig løsning, fordi det kan blive en bekostelig sag for beboerne i landdistrikterne at rense deres spildevand. Med midler fra Indenrigsministeriet Landdistriktpulje og Den Grønne Fond har det været muligt at gå i gang med udviklingen af anlægget, men det har ikke været muligt at få midler til anlægsomkostninger. Disse omkostninger har været båret af private beboere dels i Ølgod dels i Gesten. I nogle tilfælde har omkostningerne været ret høje.

Da Udviklingsafdelingen på Sydjysk Universitetscenter blev lukket pr. 31.-12. 99 som følge af fusion er udviklingsarbejdet ført videre i Center for Recirkulering . Forskningsmæssig er der i Januar 2022 afsluttet en PhD afhandling af Solvei Mundbjerg Jensen,

department of Biology Aarhus Universitet. Den vedrører en lang række aspekter ved pilerenseanlæg, der er undersøgt på et anlæg, som har kørt i nogle år og er veletableret. Især vandbalance og evnen til at recirkulere næringsstoffer samt binde CO2 er undersøgt.   
 

Princippet i pilerensningsanlæg

I korthed går princippet ud på at spildevand fra en husstand ledes til et bassin, der er opgravet i 1,5 m dybde i en størrelse , der nøje er beregnet efter husstandens vandforbrug og den lokale nedbørsmængde. Det er tætnet med en 0,5 mm rod- og gnaverresistent polyethylen membran, som er beskyttet mod stengennemskæring af geotekstil. Herefter er jorden lagt tilbage og der er indlagt et tryksat fordelingssystem til spildevandet inden der er plantet 2 - 3 pilestiklinge af tre energipilekloner. Pilene fordamper nu al vand og optager alle bestanddele i spildevandet. Om vinteren virker jorden som magasin for spildevand og regnvand fra vinterperioden indtil pilen kan omsætte det i vækstsæsonen.

 

Åbent pilerensningsanlæg:

 

Lukket pilerensningsanlæg:


Med en bekendtgørelse, nr. 501, fra Miljøstyrelsen blev der i § 40 åbnet mulighed for at kommunerne kan godkende rensning af spildevand i lukkede bassinanlæg. Herunder hører pilerenseanlæg. Det indgår således på linie med andre typer rensningsanlæg til brug i det åbne land, men de er de eneste anlæg som ikke udleder rester til det omgivende miljø.

Som noget nyt kan slammet fra husstandene nu også behandles direkte i anlæggene og ved hjælp af kompostorm omsættes til en værdifuld kompost der kan udtages f.eks. efter 10 år: Det er beskrevet i en af Miljøstyrelsens publikationer under MUDP: Slambehandling i pileanlæg uden afløb,  December 2021